Anmeldelse Vokal jazz

Pigen i det gule hus

Kira Martini: ‘Yellow House Sessions’ (Yellow House Music)

Nogle fremmede steder føler man sig umiddelbart mere velkommen. Det er en underfundig fornemmelse af at være øjeblikkelig velkommen. På en helt speciel måde bliver man set, hørt, forstået og værdsat og ønsker ikke at besøget skal slutte. Det er som at komme hjem. Sådan er det at gå ind ad døren til Kira Martini’s lille gule hus på Frederiksberg – og deraf album titlen: ‘Yellow House Sessions’.

Vi har med varm, varieret og veloplagt vokal jazz at gøre. Den er 31-årige Kira Martini garant for. Vel at mærke den legesyg slags der ikke er bange for at mikse genrerne og ryste posen godt og grundigt (jazz/world/crossover). Den slags der opstår når man omgiver sig med kreative, innovative og stærke musiker-profiler fra den danske jazz-scene. Mennesker der hver i sær bringer deres personlige særpræg til sammenskudsgildet. Med andre ord, når man er så priviligeret at have et 6-mands band som Martini*s som sparringspartner: Mads Søndergaard (flygel/harmonika), Joel Illerhag (kontrabas), Morten Ærø (trommer), Peter Marott (trompet og flügelhorn), Ole ‘Fessor’ Lindgren (trækbasun), Elith ‘Nulle’ Nykjær (klarinet) plus gæstemusikerne: Alain Apaloo (guitar) og Ayi Solomon (percussion).

Kira Martini er i besiddelse af en sjælden intens og internationalt klingende stemme der let og elegant bevæger sig fra den ene stilart til den anden. Hun synes at høre hjemme mange steder. Både i det gule hus i Danmark og Sverige. I New Orleans (‘Give Me A Pigfoot’ og ‘Take Your Shoes Off Baby’). I Brasilien (‘Lua e Estrela’, ‘O Que Passou, Passou’ og ‘Minha Voz, Minha Vida’). I Afrika (‘Little Yellow House’). I The Great American Songbook (‘Gypsy In My Soul’, ‘Lotus Blossom’ og ‘Just A-sittin’ & A-rockin’) og i Bob Dylans bagkatalog (‘Tomorrow Is Such A Long Time’).

Der synges og spilles med stor smittende glæde, gnist og gejst. Troværdighedsfaktoren er ufattelig høj og i flere passager har Kira Martini samme intensitet og indlevelse som Norah Jones. Eksempelvis i folkesangen af skotsk oprindelse ‘The Water Is Wide’, der får de små hår til at rejse sig strunkt på armene.

 

Albummet er resultatet af en tre-dages-session. Et klart bevis på et stærkt sammenspillet orkester i storform. Et trefoldigt leve for det!


5 Stars (5 / 5)