Den danske musikscene har lidt under de restriktioner, som det seneste års tid har budt på, på grund af coronaudbruddet, som har lukket spillesteder, festivaller og musikcafeer gennem en længere periode, og som vil præge musiklivet også i det kommende år.
Men bag alt bøvlet har vi en blomstrende musikscene med masser af unge talenter, som udgiver singler, ep’er og albums, og som er på vej op ad den musikalske rangstige. Dem kan du læse om her på siden, hvor vi har sat os for at samle artikler og blogindlæg om de upcoming talenter inden for den unge musik, som det danske samfund heldigvis er så rigt på.
Musikken tager fat i tidens temaer
Her hos Martin Loft har vi fokus på den moderne musik i alle dens former, og her på siden kan du blandt andet læse om, hvordan de unge upcoming musikere tager fat i tidens temaer. Transkønnethed er kommet på dagsordenen med en kunstner som Emily Holm Nyhuus, og den dansk-kinesiske sanger Helena Gao tager fat i, hvordan vi bruger de sociale medier – blandt andet beskæftiger hun sig med den fremmedgørende følelse, der kan opstå, når man stalker en andens SoMe profil og godt ved, at det burde man ikke.
Vi håber, at vores entusiasme omkring den moderne musik og de unge kunstnere vil smitte dig, så du også får lyst til at udforske den spændende, nye danske musikscene. Trods coronanedlukning og restriktioner det sidste års tid er der en fantastisk udvikling i gang, som vi gerne vil understøtte og skabe opmærksomhed om. Når du bruger vores side, er du med til at sprede de gode budskaber om moderne dansk musik og de mange upcoming talenter, som vi med garanti vil se og høre meget mere til de kommende år.
Velkommen til siden og hyg dig her.